Sprogspillet

”Vi tager forbehold for trykfejl og andre uforudsete hændelser.”

Vi kan godt stave til væresammen … nå, nej være sammen. Du havde vel heller ikke forestillet dig andet, vel? Alligevel kan du i bunden af spilæsken finde tre ordsammenfald: væresammen, hvisbetydning og påsociale. Tjek selv, hvis du ikke allerede har gjort det:

 

 

Og egentlig ville vi helst forbigå det i grædende tavshed, men kundehenvendelser gør det umuligt:

 

Prøligeoghørher: Der er altså forskel på sjuskefejl, trykfejl, stavefejl og menneskelige fejl. Sjuskefejl opstår, når det går lidt for hurtigt, eller hvis man er ligeglad; trykfejl, når man taster forkert og ikke opdager det; stavefejl, når man ikke kan stave, og menneskelige fejl, når man i god tro begår en brøler.

Vi har begået en menneskelig brøler med anden version af Sprogspillet og sendt en forkert printfil til trykkeriet i Polen, et sted, hvor kort hedder karty, og hvor de desværre ikke kan træde livreddende til i sidste øjeblik.  Guderne skal vide, at det var fristende simpelthen at give trykkeriet skylden. Men ret skal være ret. Trykkeriet begår deres fejl, og vi begår vores.

Den slags ordsammenfald, som bunden af spilæsken byder på, indtræffer ofte, når man overfører tekst fra en pdf-fil, her teksten til det klistermærke, vi satte i bunden på de eksemplarer, der tilgik boghandlerne, som jo skal bruge stregkoder:

 

 

Og den slags bliver selvfølgelig rettet i korrekturen. Men når tingene skal gå hurtigt, og printfilernes titler er næsten identiske, så kan den forkerte printfil ryge af sted. Det må ikke ske, nej, men det gør det altså.

Vi ved godt, hvor graverende fejl af denne type er, og hvordan det sætter spirene til mistro til produktet som sådan. ”Hvis de sjusker med det her,” spørger man uvægerligt sig selv, “hvad sjusker de så ellers med?”

Ingenting. Sprogspillets spørgekort og vejledning har gennemgået FEM korrekturer udført af fem forskellige ekstremt sprogkyndige mennesker – til sammenligning udfører et bogforlag 2-3 korrekturer. Og alligevel er der fejl – og det vil der altid være.

Vi har lige sendt næsten 500 nye spørgsmål til tryk, der til sammen udgør den optankningskasse, vi sender på markedet i juni. Forud for det har vi lavet de fem korrekturer i en konstant tilstand af diarre-ansporende nervøsitet:

Sprogspillet: Hold kæft, der bliver ved med at være mange fejl ... det er ren Sisyfos, det her.

Korrekturlæseren: Jeg lavede månedsaviser i København i otte år. Det lykkedes aldrig at lave en fejlfri.

Sprogspillet: Nej, og søreme om ikke der også er fejl i ordbøgerne ... det er jo endeløs frustration, det her.

 

Nu til dags, ikke nutildags. Og prøv at slå ordet peterprincip op i Sprognævnets ”Nye ord i dansk”.

Eftersom ordbøger gerne skulle præsentere den endelige løsning (!), skal de selvfølgelig – og det gælder også Sprogspillet – ideelt være helt fejlfri, men som vi snart har lært, er dette et kært og fjernt ideal.

Den mest berømte ordbogsfejl optræder i 1934-versionen af Webster’s New International Dictionary, hvor ordet density havde et sjovt synonym, nemlig det ikkeeksisterende ord dord, som fik lov at blive i ordbogen i hele 5 år, før nogen opdagede det.  

Mærkeligt, at så lang skulle gå, før nogen opdagede det, for i denne branche trives en overnidkærhed, som indimellem nærmest er sygelig, fx her, hvor et medlem af en vis fejlfindergruppe var ved at falde død om over denne besked:

 

 

... uvidende om, at vi ikke selv skriver automatbeskederne.

Og her har en nørd lavet en liste over alle de fejl i Matador, han har fundet – internationalt. Tillykke til ham.

Man siger generelt i branchen, at en bog, et kompendium eller et spil først bliver fejlfrit ved udgave nummer 5. Her er dog en god nyhed: Fejl i førsteudgaver kan være en formue værd, således fx hardback-udgaven af Harry Potter og de vises sten, hvor et fejlbehæftet eksemplar blev solgt for 26.000 dollars. Så hold godt fast på dit eksemplar af Sprogspillet.

Fejl kan også være sjove. Fx optræder der et næsebord i en Fanny Fiske-roman og noget måneskind i en roman af Steen Langstrup. Men midt i mordskaben kan visse typer fejl også blive en dyr fornøjelse for udgiveren. Fx for den australske udgiver af en kogebog, hvor en opskrift udbad sig “salt and freshly ground black people”. Eller klassikeren med King James Versionen (KJV) af Biblen, hvor der var røget et not ud af Thou shalt not commit adultery, så buddet nu i stedet opfordrede til utroskab; udgaven fik hurtigt tilnavnet Den Uartige Bibel.

Er du patologisk fejlfinder, vil du føle dig underholdt ved at læse 10 funny typos in Famous Works of Literature. Eller ved at læse korrektur på denne skrivelse. Der er faktisk en fejl, som vi har ladet stå til dig. Fordi vi er så flinke.

Måske skulle vi bare gøre, som andre kloge mennesker og snu virksomheder rutinemæssigt gør, og simpelthen skrive: ”Vi tager forbehold for trykfejl og andre uforudsete hændelser.” Det være hermed gjort.